Vandbakkelser med Appelsin

Ingredienser

  • Dejen
  • 1 spsk Tørgær
  • 0,5 dL Sukker
  • 1 tsk Salt
  • 2,5 dL Lunkent vand
  • 2 stk modne Bananer
  • 1/2 tsk Bagepulver
  • 1 tsk Kanel
  • 8 dL Hvedemel
  • Ca. 0,5 L stegeolie
  • Vanilje "Fløde"creme
  • 1 pakke Alpro Piskbar Soya Cuisine *
  • 2,5 dL Alpro Neutral GO-ON Soya yoghurt **
  • 2 spsk Flormelis (efter smag)
  • 2 tsk Vaniljesukker
  • Fresh Vanilje Æblecreme
  • 2,5 dL Æblemos (den billige på glas)
  • 4 tsk Vaniljesukker (efter smag)
  • Lime Glasur
  • Saften fra 2 limes
  • Lidt gul frugtfarve
  • Ca. 2-4 dL flormelis
  • Pynt
  • Ca. 3 stk appelsiner
  • Friske jordbær

Fremgangsmåde

  • For Dejen:
  • Rør sukker, salt og tørgær ud i vandet i en stor skål. Lad det stå et øjeblik.
  • I mellemtiden moses bananerne i en lille skål med en gaffel.
  • Pisk banan, smør, bagepulver og kanel i vandet.
  • Pisk 3 dL mel jævnt i væsken. Fortsæt med de næste 3 dL, og til sidst de resterende 2 dL. Brug evt. hænderne eller en grydeske til sidst, men det er meningen at dejen skal være klistret!
  • Lad dejen hæve et lunt sted, under et viskestykke, i en times tid.
  • For "Fløde" Cremen:
  • Pisk Alpro Piskbar, vanilje og flormelis sammen. Pisk herefter Alpro GO-ON i skummen.
  • Lad cremen stå i køleskabet indtil servering (vigtigt).
  • For Vanilje Æblecremen:
  • Pisk æblemos og vanilje sammen.
  • Gem æblecremen i køleskabet indtil anretning.
  • For Lime Glasuren:
  • Rør frugtfarve og limesaft sammen med rigeligt flormelis til en meget tyk glasur.
  • Tilberedning og Anretning:
  • Varm olien i en mellemstor gryde ved middel-høj varme (jeg bruger trin 6 ud af 9). Hav tålmodighed! Den må ikke koge, eller være for varm, men skal syde lidt når du putter en klat dej deri, og ikke brænde dejen på.
  • Fordel lidt mel på hænderne og form lidt af dejen som en doughnut og placer den i olien. Lad den stege ca. 1-2 minutter på hver side til den er lækker brun og sprød. Giver ca. 8 store doughnuts eller 12 mindre. Steg så mange af gangen som der er plads til i gryden. Fortsæt med resten af dejen. ***
  • Lad de færdige vandbakkelser dryppe af på et par stykker køkkenrulle mens de køler lidt ned.
  • Halver hver vandbakkelse med en brødkniv. Med en teske graves det meste af fyldet forsigtigt ud fra både under- og overbollen (vigtigt!)
  • Pynt overbollen med Lime glasur og små stykker af frisk appelsin.
  • Fordel æblecremen i hulrummet af underbollen. Pynt med skiver af frisk jordbær (eller mere appelsin).
  • Fordel "fløde"cremen oven på jordbærrene og luk forsigtigt med overbollen.
  • Server straks, eller gem i køleskabet. De er også gode dagen efter!

Noter

* Det er vigtigt at den er piskbar! Almindelige madlavningsfløder kan ikke bruges (fx den fra naturli)!

** Du kan godt til nød bruge "mild and creamy" varianten, men GO-ON eller fraise varianter er bedst til formålet da de giver fylde til skummen.

*** Det er vigtigt at der laves et hul i midten (som en doughnut), ellers bliver bollen ikke gennembagt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.