Stretchy “Mozzarella”
Comfort Foods  |  Ost  |  Pålæg

Ingredienser

Fremgangsmåde

  • Blend cashewnødder, hvidløg, gærflager, citronsaft, tapioca, salt og lidt af vandet ved høj hastighed (vi bruger en minihakker). Massen skal blive helt jævn, så tilsæt vand efter behov, men ikke for meget, da det kan være svært at jævne ordenligt så.
  • I en lille gryde piskes massen og resten af vandet sammen, smag på den! Og tilføj evt. mere citron, salt, peber eller flere gærflager.
  • Tænd for høj varme og pisk jævnligt.
  • Osten vil hurtigt begynde at tykne og blive stretchy. Pisk videre indtil osten er så tyk at den hænger fast på piskeriset og minder om smeltet mozzarella.
  • Fordel osten i madpandekager for at lave oste pandekager, eller brug en teske til at fordele osten på en pizza i små kugler. ***
  • Osten kan opbevares i køleskabet. Dog sætter den sig mere, og kan derfor miste lidt af det flydende hvis den bruges på en pizza dagen efter.

Noter

* Usaltede, opblødte over natten i vand eller kogt i 10 min. Jo færre nødder, jo mere gennemsigtig bliver osten, så 2 dL er et godt minimums bud til 3 dL vand.
** Tapioca er et stivelse produkt som giver en stretchy dej eller ost ved opvarmning. Andet mel kan ikke bruges!

*** Skal osten bruges som pizza ost (eller andet hvor den bages på toppen), anbefales det at bage pizzaen ved 250 grader i ca. 10-15 minutter til osten begynder at "poppe op" og blive brun.
Den er også oplagt at fordele oven på hjemmebagte bagels - så er du ikke langt fra en chili cheese bagel!

Vi kan godt lide at bruge den som ost i bagte madpandekager med simple grøntsager, eller som fyld i en lukket butterdejs tærte med stegte svampe.

2 thoughts to “Stretchy “Mozzarella””

  1. Hej, mon den kan laves på kikærter, hvide bønner eller kartofler? 😊
    Har sat Cashewnødder over til en omgang imorgen, men tænkte om du har erfaring med en anden “base”
    De bedste hilsner fra Stine

    1. Hej Stine!
      Jeg har prøvet med kikærter også (Stretchy Hummus), og det blev også ganske godt! Specielt i toast. Osten bliver dog mest “oste agtig” med cashews, da de giver en bedre fylde og cremethed i osten, og gør den knap så “gennemsigtig”. Men andet kan helt sikkert også bruges!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.