Stegt Havregrød med Peanutbutter
Børnevenlig  |  Brunch  |  Morgenmad

Ingredienser

  • 500 mL Vand
  • 2,5 dL Havregryn (finvalsede)
  • 100 g Peanutbutter
  • 2 spsk Chiafrø (kan undlades)
  • 2 spsk Sukker
  • 1 tsk Vanilje
  • Lidt plantesmør til stegning
  • Servering
  • 1 stk Banan
  • 150 g Brombær (fra frost)
  • Lidt sirup

Fremgangsmåde

  • Forberedelse: (kan gøres dagen inden) *
  • Bring vandet i kog. Tilføj herefter havregrynene og skru ned på middel varme. Lad grøden simre indtil den bliver tyk og blød. Rør i den jævntligt.
  • Tag grøden af varmen og rør peanutbutter, chiafrø, sukker og vanilje jævnt i grøden.
  • Tilberedning:
  • Varm en stor pande ved middel-høj varme (trin 7 ud af 9). Steg 3-4 klatter havregrød af gangen i lidt plantesmør. Mas klatterne forsigtigt så flade som du kan. Steg dem et par minutter på hver side.
  • Overfør forsigtigt havregrødsklatterne til en tallerken. Fortsæt med resten af grøden.
  • Når du er færdig med havregrøden, tilføjes lidt plantesmør til panden hvori skiver af banan steges kort på hver side. Tag bananerne af panden.
  • Herefter tilføjes brombær til panden (direkte fra frost). Steg dem et par minutter til de er tøet op.
  • Server havregrynsklatterne straks med stegt banan og brombær, samt med lidt sirup!

Noter

* Du kan med fordel lave en stor portion, og stege den de næste par morgener for at spare tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.