Sød Kartoffel-Karry med Fladbrød

Ingredienser

  • 500 g Søde kartofler
  • 3 stk Gulerødder (200-300 g)
  • 800 mL Vand
  • 3 stk Snackpebere
  • 2 stk Løg
  • 1 dåse Hakket tomat
  • 2 tsk Grøntsagsbouillon pulver (eller 1-2 terninger)
  • 2-3 cm Frisk ingefær (eller 2 tsk paste)
  • 2 tsk Peber
  • 2 tsk Salt
  • 3 tsk Hvidløgspulver
  • 2 tsk Karrypulver
  • 1/2 tsk Gurkemejepulver
  • Lidt cayennepeber (efter smag)
  • 1 dåse Fuldfed kokosmælk
  • 3-4 stk Tørrede limeblade (kan undlades)
  • 1 spsk Majsstivelse + 1 dL vand
  • Grahamsfladbrød med Chiafrø
  • 3 dL Grahamsmel
  • 4 dL Vand
  • 2 tsk Salt
  • 2 spsk Chiafrø

Fremgangsmåde

  • Skyld og skær de søde kartofler og gulerødder i mundrette stykker (ca. 1,5x1,5 cm). Behold gerne skralden på.
  • Bring grøntsagerne i kog i en stor gryde med 800 mL vand. Lad dem koge i ca. 10 minutter.
  • I mellemtiden piskes alle ingredienserne til fladbrødet sammen i en medium skål. Stil den herefter til side.
  • Skær også peberfrugterne og løgene i mundrette stykker.
  • Tilføj peberfrugter, løg, hakket tomat og bouillon til gryden. Lad det koge i yderligere 10 minutter.
  • Hak ingefæren så fint som du kan/gider.
  • Skru lidt ned for varmen, og tilføj ingefær, salt, peber, hvidløg, karry, gurkemeje, cayennepeber og kokosmælk til gryden. Lad det små-simre i 5-10 minutter.
  • I en lille kop piskes majsstivelse og 1 dL vand jævnt sammen.
  • Smuldrer limebladene i gryden (sorter kvisten fra).
  • Mens karryen små-simrer røres majsstivelsen langsomt i. Lad det små-simre og tykne mens du laver fladbrødene. Smag på den! Tilføj gerne mere cayennepeber, hvidløg eller lign.
  • For Grahamsfladbrød
  • Varm en stor pande ved meget høj varme.
  • Når den er meget varm fordeles 0,5-1 dL dej på panden (uden olie). Fordel så vidt muligt dejen på panden så brødet bliver så fladt som muligt (ca. 0,5-1 cm).
  • Steg brødet 1-2 minutter på hver side (den må gerne blive lidt sort og brændt). Fortsæt med resten af fladbrødene. Giver ca. 8 stk.
  • I mens du steger resten af fladbrødene, gemmes de færdige brød imellem 1-2 rene viskestykker for at holde dem varme.
  • Servering
  • Server straks karryen med fladbrød, lidt persille, sesamfrø og lidt neutral yoghurt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.