Rød Grød med Knas og Mandelfløde

Ingredienser

  • Ca. 300 g frosne jordbær
  • Ca. 250 g frosne hindbær
  • 3 spsk sukker (efter smag)
  • 2 dL Vand + 1 spsk majsstivelse
  • Hjemmelavet Mandelfløde *
  • 100 g Mandler **
  • 3 dL Vand
  • 1 tsk Vanilje
  • 1 tsk Sukker (efter smag)
  • Rugbrødsknas
  • 1 skive Rugbrød
  • 50 g Hasselnødder
  • 2 spsk Sukker

Fremgangsmåde

  • For Mandelfløden
  • Med en stavblender blendes mandlerne og vandet sammen. Blend det så jævnt du kan. Det kan godt tage nogle minutter, så hold evt. et par pauser indimellem.
  • Dæk en lille skål, glas eller kande med et stykke osteklæde eller en ren nylonstrømpe. Sæt osteklædet fast med et par elastikker så den ikke render nogen steder.
  • Hæld så meget af mandelmassen over osteklædet, som der er plads til. Lad væden dryppe ned i glasset.
  • Rør af og til i mandelmassen med en teske for at presse alt væsken ud af "mandelpulpen".
  • Overfør mandelpulpen til en lille beholder og gem det i køleskabet nogle dage. Brug det fx i din næste havregrød eller smoothie.
  • Fortsæt med resten af mandelmassen.
  • Tilføj vanilje og sukker til den færdige fløde.
  • For den røde grød
  • I mens du venter på at mandelfløden løber igennem osteklædet, bringes jordbær, hindbær og 1 dL vand i kog i en mellemstor gryde.
  • Pisk majsstivelsen og den sidste dL vand jævnt sammen i en lille kop. Tilsæt massen og sukkeret til gryden når grøden koger.
  • Rør stivelsen jævnt ud i grøden.
  • Skru ned på lav varme så den kan hygge sig selv.
  • For Rugbrødsknasen
  • Hak rugbrødet og hasselnødderne groft i en minihakker.
  • Varm en lille pande ved høj varme uden fedtstof.
  • Steg de hakkede nødder og rugbrød på panden i ca. 5 minutter. Tilføj sukker, og steg videre i ca. 5 minutter så det karameliseres.
  • Tag panden af varmen.
  • Servering
  • Server grøden varm med lun rugbrødsknas og en sjat kold mandelfløde, eller gem den i køleskabet eller fryseren til senere.

Noter

* Du kan erstatte mandler og vand med ca. 1 dL købt usødet mandelmælk (eller anden nøddemælk). Ellers kan du bruge en råcreme!

** I blødsatte. Sæt dem i blød i lidt rent vand minimum en time inden du går i gang, og gerne over natten. I blødsætning kan undlades, men giver det bedste resultat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.