Mandel “Feta” (neutral)
Brunch  |  Ost  |  Pålæg  |  Tapas

Ingredienser

  • 200 g Mandler *
  • 2 fed Hvidløg
  • Saften fra 2 limes (eller ca. 1 citron)
  • 1 tsk Salt
  • 0,5 dL Gærflager
  • 3 dL Vand

Fremgangsmåde

  • Dag 1:
  • Kog mandlerne i 3-5 minutter i rigeligt vand.
  • Dræn herefter mandlerne og skyld dem kort under koldt vand. Smut alle mandlerne.
  • Ved høj hastighed blendes mandler og de resterende ingredienser ved høj hastighed i en blender eller en foodprocessor. **
  • Smag på massen! Og tilføj evt. mere salt, citron eller flere gærflager.
  • Dæk en si med 1-2 stykker osteklæde (alt efter tykkelse), eller et tyndt viskestykke som ikke fnullrer.
  • Hæld mandelmassen over i sien, fold viskestykket omkring massen, og klem forsigtigt så meget vand ud af osten som du kan.
  • Luk herefter viskestykket med en elastik (eller lign.) helt tæt på ostemassen.
  • Placer den indpakkede ost i sien. Placere sien i en skål hvor den ikke rører bunden. Gem i køleskabet til dagen efter.
  • Dag 2:
  • Tænd ovnen på 180 graders varmluft.
  • Pak forsigtigt osten ud af viskestykket. Den skal gerne være blevet nogenlunde fast over natten.
  • Forsigtigt lægges osten over i et ovenfast fad, smurt med lidt smagsneutral olie, med den glatte side opad.
  • Bag osten i 30 minutter for en blød, men fast smøreost, eller 40 minutter til den bliver gylden og kan skæres af.
  • Lad osten køle helt ned inden servering. Skal den kunne skæres af har den godt af at komme i køleskabet, gerne i et døgn.
  • Gem osten i køleskabet i en lufttæt beholder i ca. 1 uge.

Noter

* Lad dem opbløde i rigeligt vand natten over i køleskabet. Hvis du ikke gider vente på det, så sæt kogetiden i trin 1 op til 10 minutter.
** Jeg har både prøvet en 1000 W blender og en minihakker. Minihakkeren kan ikke gøre det lige så jævnt som blenderen kan, men det gør ikke noget, osten bliver bare lidt mere fast. Med en kraftfuld blender eller foodprocessor kan mandelmassen blendes helt jævn (jeg brugte en isterning og smoothie program), dette giver en helt blød og cremet ost.

Osten går desuden fint i fryseren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.