Delish Pina Colada Drik (Alkoholfri)
Børnevenlig  |  Brunch  |  Drikke  |  Sommer og Grill

Ingredienser

  • 1 stk Ananas (ca. 750 g "kød")
  • Ca. 5 dL Kokosdrik *
  • Ca. 2 dL Danskvand **
  • Evt. saften fra 1 lime
  • Pynt
  • 1 stk Lime
  • Evt. mynteblade
  • En masse isterninger!

Fremgangsmåde

  • Fjern toppen og bunden fra ananassen, og skræl den med en stor skarp kniv. Skræl ananassen så der er så lidt skræl tilbage som muligt.
  • Skær ned igennem den skrællede ananas så du skærer uden om kernen, og ender med 4-6 store "både". Skær bådene i mindre stykker.
  • Blend ananas stykkerne helt jævne sammen med 2 dL kokosdrik (eller mere efter behov).
  • Si massen igennem en stor si, ned i en stor skål. Rør rundt i massen så mest mulig saft løber ned i skålen og så der kun er lidt kød og evt. skræl tilbage i sien. Kasser indholdet i sien. ***
  • Smag til med resten af kokosdrikken, og evt. mere efter smag. Fortynd med lidt danskvand og smag evt. til med lidt lime saft til sidst (jeg kan godt lide den lidt sur). Giver ca. 1,5 L.
  • Overfør drikken til en stor kande fyldt med isterninger, og pynt med stykker af lime og evt. mynte blade.
  • Server straks!

Noter

* Jeg kan godt lide at bruge kokosdrikke (som den fra Alpro eller Naturli), da de giver en lækker kokossmag, men kun en mild cremethed som ikke er for tung. For mig bliver pina colada hurtigt tung og for fed! Men du kan også prøve dig med en dåse kokosmælk i stedet for, hvis du kan lide den mere cremet.
** Kan erstattes med mere kokosdrik efter smag.
*** Ud over at det resterende frugtkød smager smadder bittert (det er saften som smager sødt af ananas), så vil det også skille i den færdige drink hvis ikke det sies fra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.