Chokolade Havregrød med Knas

Ingredienser

  • 5 dL Vand
  • 2 dL Havregryn (finvalsede)
  • 25 g Paranødder
  • 3 spsk Kakaopulver (rå, usødet)
  • 3 spsk Sukker (efter smag)
  • 1 tsk Vaniljesukker
  • Lidt salt
  • Pynt
  • 1 stk Banan
  • 1 stk Appelsin
  • Eller andet frugt og bær!

Fremgangsmåde

  • Bring vandet i kog.
  • I mellemtiden hakkes paranødderne medium fint i en minihakker.
  • Skræl også appelsinen med en skrap kniv og skær den i vandrette tynde skiver. Fjern eventuelle kerner. Skær skiverne i mindre mundrette stykker og fjern evt. den hvide midte.
  • Når vandet koger tilføjes havregrynene. Skru ned på middelvarme. Lad grøden små-simre i nogle minutter til den tyknes til en lækker blød grød.
  • Når havregrøden er færdig tilføjes kakao, de hakkede paranødder, sukker, vanilje og lidt salt. Sluk for varmen.
  • Overfør grøden til to skåle og pynt med stykker af appelsin og skiver af banan. Server straks!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.